En lang agurketid med islam på dagsordenen. Det er ikke mange år siden, at sådan en sommerferie havde været aldeles uvelkommen i Socialdemokratiet.

Med Rasmus Paludans omrejsende cirkus af koranafbrændere var der lagt op til endnu en af de værdidebatter, der siden 1990'erne har martret venstrefløjen og sendt vælgere i rekordtal mod højre.

Bare ikke denne gang. Den første meningsmåling efter sommerferien viser en pæn fremgang til Socialdemokratiet og et komfortabelt flertal til partierne til venstre for midten.

Det kommer efter, at regeringen har varslet et "kirurgisk indgreb" mod koranafbrændingerne, hvilket har udløst kritik fra blandt andet DSU og Danmarks eneste socialdemokratiske dagblad.

Ikke noget med at provokere islamiske lande

Koranafbrændingerne i Danmark har vakt stærke følelser og international opmærksomhed.

Men når tre ud af fire danskere nu betegner sådanne handlinger som ”helt unødvendige provokationer”, ifølge en rundspørge foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad, viser det en klar folkelig opbakning til regeringens linje.

Når 63 procent af danskerne erklærer sig ”helt enige” i, at koranafbrændinger er unødvendige provokationer, og 6 ud af 10 støtter et lovindgreb, hersker der noget nær national konsensus om, at ytringsfrihed ikke skal bruges som et værktøj til at provokere islamiske lande.

Tolerancen har vigepligt

Så kan det godt være, at mange journalister er enige med Dansk Folkepartis Anders Vistisen, der bemærker, at retten til at ytre sig, selv på fornærmende måder, er kernen af et demokrati. Et flertal af befolkningen har ikke noget til overs for koranafbrændinger.

Man fristes til at sige, at når tolerancen og ønsket om konfliktfrihed støder sammen, så har tolerancen vigepligt

Morten Frederiksen, professor i sociologi, peger på, at danskerne generelt er blevet mere tolerante, men samtidig vægter et konfliktfrit samfund. Her er der sandsynligvis tale om, at konfliktfriheden vægtes højest.

Man fristes til at sige, at når tolerancen og ønsket om konfliktfrihed støder sammen, så har tolerancen vigepligt. Der er ikke noget, der tyder på, at særligt mange danskere ser et koranafbrændingsforbud, som en indskrænkning af deres ytringsfrihed.

Erhvervslivet bakker også op

Det er ikke nemt at blive populær både hos høj og lav. Noget tyder ikke desto mindre på, at det er lykkedes for regeringen i koransagen.

I erhvervslivet har man nemlig aldrig været særlig vild med den værdipolitiske strammerlinje, som både blev anlagt af VKO-flertallet og den senere smalle S-regering.

Når nogen er provokerede eller sure, skal Danmark give efter

Mere indvandring betyder større arbejdsudbud, og kritik af diktaturer i Mellemøsten koster på eksporten.

Når nogen er provokerede eller sure, skal Danmark give efter. Det må være den konklusion, som skal drages af Dansk Industris direktør, Lars Sandahls, opbakning til regeringens linje.

Tilbagevenden til småstatsdiplomatiet

Beslutningen om at gribe ind over for koranafbrændinger kan tolkes som et opgør med den tradition, der startede i 2001, hvor dansk udenrigspolitik i stigende grad skulle bruges til at sende indenrigspolitiske signaler.

Dengang omtalte Anders Fogh Rasmussen (V) hånligt Danmarks ageren under 2. verdenskrig og dele af den kolde krig som "småstatsdiplomati".

Det er noget både vælgerne og erhvervslivet kan lide

For det politiske flertal til højre for midten var der ingen tøven: Så sent som i 2017 afskaffede den daværende VLAK-regering blasfemiparagraffen på trods af modstand fra Socialdemokratiet og trusselsvurderinger fra efterretningstjenesterne.

Med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som troldmandens lærling er der nu taget endnu et opgør med Foghs politiske arv.

Det er noget både vælgerne og erhvervslivet kan lide og dermed tæt på at være en politisk vindersag for regeringen.