Politiets fagforening, Politiforbundet, ser overordnet set positivt på ændringerne i lovforslaget.

Politiforeningen kritiserede det oprindelige lovforslag for at være meget åbent for fortolkning og påpegede, at politiet derfor for ofte ville risikere at træde ved siden af i sin håndtering.

- Den risiko, som mine medlemmer skulle stå med ifølge det tidligere lovforslag, er nu blevet væsentligt minimeret. Så det er positivt, siger Politiforbundets formand Heino Kegel.

Da regeringen fremlagde det oprindelige lovforslag, lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), at politiet er "trænet til at vurdere i situationen, hvordan det (lovforslaget, red.) skal forstås i forhold til straffelovens bestemmelser".

Politiforbundet gav dog ikke meget for den udlægning og efterspurgte mere konkrete rettesnore i lovforslaget, som forbundets formand kaldte "elastik i metermål".

I det nye lovforslag er elastikken dog blevet "strammet noget op" til stor glæde for Politiforbundet.

- Der er blevet lyttet til vores bekymringer, når vi nu har været ude og sige, at lovforslaget ville være svært for vores medlemmer at føre ud i praksis. Det er jeg rigtig glad for, lyder det fra Heino Kegel.

Blandt nogle af dem, som man med lovgivningen måske mest af alt sigter efter at beskytte, er man positiv stemt over for ændringerne.

Urfan Zahoor Ahmed er talsmand for paraplyorganisationen Dansk Muslimsk Union, der taler på vegne af mere end 55.000 muslimer, som er medlem af foreninger i Danmark.

- Der er kommet nogle nuancer og præciseringer med, så vi hilser ændringerne velkommen, siger han.

Organisationen indsendte i september et høringssvar, hvor den også erklærede sin tilfredshed med loven, som den blev fremlagt i sin oprindelige form - dog kom den også med 13 bud på forbedringer.

- Vi håber, at ændringerne kan være med til at sikre en større opbakning i befolkningen og blandt politikerne, siger Urfan Zahoor Ahmed.

Planerne om et forbud kom på bordet i slutningen af august efter flere hændelser i løbet af sommeren, hvor koraner blev brændt af foran forskellige landes ambassader i Danmark.

Afbrændingerne skabte protester i Mellemøsten, og 57 muslimske lande opfordrede Danmark og Sverige til at få sat en stopper for koranafbrændingerne. PET meldte i den forbindelse om en skærpet terrortrussel mod Danmark.

Ifølge Justitsministeriet har Rigspolitiet mellem den 21. juli og 24. oktober i år modtaget anmeldelser om 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark.

Dele af kulturlivet har været kritiske over for regeringens oprindelige forslag om en såkaldt koranlov.

Men efter regeringen i dag har justeret forslaget, er der tilfredshed at spore hos organisationen Dansk Kulturliv.

Det er blandt andet formuleringen om, at det fortsat vil være muligt at afbrænde religiøse skrifter, hvis det indgår som en mindre del af et kunstværk, som de bider mærke i.

- Vi oplever, at det er en god, pragmatisk løsning, hvor man forholder sig til rigets sikkerhed uden at slække på den kunstneriske frihed, siger Peter Mark Lundberg, der er bestyrelsesleder i brancheorganisationen Dansk Kulturliv til Ritzau.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen af den grund.

For med de ændringer af lovforslaget, som regeringen har fremlagt fredag, er der skabt nye uklarheder, som danske kunstnere nu skal forholde sig til, mener den danske billedkunstner Augusta Atla.

- Regeringen har blot flyttet problemet, så landets kunstnere nu skal tænke i, hvornår noget er en delmængde, eller hvornår det er en hovedmængde, siger hun.

Dertil kommer ifølge hende, at der bliver trukket nogle paradigmer ned over, hvad der regnes som værende "utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning", som det hedder i lovforslaget.

- Jeg ved ikke, hvornår de mener, at noget er utilbørligt. Så der er nogle grundlæggende spørgsmål om det at være kunstner og have det sprog, jeg har, som jeg er forvirret over, og som branchen stadigvæk kommer til at være forvirret over, siger hun.

Kritikken af det oprindelige forslag gik blandt andet på, at det indskrænkede ytringsfriheden og var"upræcist" og "tvetydigt".

I Amnesty International Danmark ser man positivt på, at der med ændringerne er sket en "afgrænsning" af lovens omfang.

Især lægger organisationen fokus på, at der med ændringerne er blevet blødt op på lovens indgriben på det kunstneriske område.

- Det er vigtigt, at kunstnere kan bruge religionskritik i deres kunst. Det har vores samfund brug for, lyder det fra generalsekretær i Amnesty International Danmark Vibe Klarup.

Amnesty International Danmark kom i sit høringssvar med en række anbefalinger til regeringen. De mente blandt andet, at der skulle udformes yderligere præciseringer i lovudkastet.

Amnesty International Danmark er fortsat modstander af lovforslaget og mener ikke, at det er den rigtige vej at gå, da der i organisationens øjne er tale om en "generel indskrænkning" af ytringsfriheden.

- Det er det, vi kæmper imod andre steder i verden. Vi mener, at det er en farlig vej at gå, og vi ønsker det ikke i Danmark, siger Vibe Klarup.

Hun påpeger, at koranafbrændingerne har vist, at Danmark har et generelt problem med had mod minoriteter, i dette tilfælde muslimer, som der skal tages fat om.

Organisationen siger, at man i stedet for at indføre ny lovgivning skal gøre brug af straffelovens racismeparagraf og vurdere sager enkeltvis.